1234

Friske drenge og piger med bevægelseshandicap spiller fodbold i SOIF

SOIF Nyheder
28. februar 2011 - 13:54 af: Kirsten Larsen

I efteråret startede et fodboldhold for børn med forskellige bevægelseshandicaps i SOIF. I øjeblikket består holdet af 8 drenge og en sej pige i alderen 5-12 år, som alle enten er spastiker eller har rygmarvbrok.

Friske drenge og piger med bevægelseshandicap spiller fodbold i SOIF

I efteråret startede et fodboldhold for børn med forskellige bevægelseshandicaps i SOIF. I øjeblikket består holdet af 8 drenge og en sej pige i alderen 5-12 år, som alle enten er spastiker eller har rygmarvbrok.

Holdet giver nogle børn en fantastisk mulighed for at spille fodbold, nogle børn som ellers ikke bare ville kunne gå til fodbold under almindelige betingelser. Derfor består holdet også af børn fra et stort udsnit af Nordsjælland, da der ikke så mange muligheder for ungdomsfodbold for handicappede.

I januar  var holdet i KB-hallen for at spille en kamp mod et tilsvarende hold fra Frederiksberg. Her kæmpede det seje hold fra Slangerup mod overmagten men det var stadigvæk en stor oplevelse, at være ude at spille kamp. Det er et hold med ægte fodboldglæde.

Vi kunne godt tænke os, at være lidt flere spillere, så alle friske drenge og piger, som kan løbe eller gå lidt, skal være velkommen på holdet. Vi træner onsdag mellem 18-19 på Lindegårdsskolen i Slangerup.